 |
|
|
 |
|
DIGTE TIL HVER EN TID.
🙂
Kære læser. 😲
Året går sin gang. Det bliver forår,
og alting springer ud på ny.
Naturens forvandling sker atter.
Håbets farve er som bekendt grøn.
Nye friske og spæde begyndelser tager fart.
Mirakler sker, sol, lys og glæde vinder frem.
God fornøjelse. 😀
Anni Birgit Sørensen.
Påskens stemnings- og højtidsdigte
har fået sin egen side: "Påskens lys."
Desuden har jeg skrevet en enkelt påske-salme,
"Guds gave.",
som du finder på siden: "MINE SALMER."
På siden: "MINE DANSKE SANGE." finder du desuden
endnu et par forårsdigte/sange.
🙂
Venlige vink.
Himlen til dig på jorden vinker,
i et solglimt lyset venligt blinker.
Farvel til vinter der varmen sinker,
vintergækken smilende vinker.
😲
FORÅR. SPÆDE SPIRER.
🤩
Brydningstid.
Det er brydningstid -
der er oprør i luften.
Gemte og glemte ting dukker frem.
Det gamle svinder, og nyt lys kaster sine stråler ud
over mørket.
Luften er kold og barsk, men forfriskende,
og solen leger tagfat med skyerne.
Det er brydningstid -
ny tid bryder med den gamle.
Men kun for at overtage den gamles arv
og følge dens skik på sin egen måde
med fornyet kraft.
Ny tid erstatter gammel tid,
men den gamle lever også i den nye.
Det er brydningstid -
foråret kalder.
Den spæde spire af liv
trodser kulde og død og vokser frem
i naturens spejl,
mens sind og sjæl vågner op på ny.
Kulde og varme mødes i et krafttag i denne brydningstid.
🙂
Men alligevel.
Du står op
og ser en ny morgen.
Du ser, at himlen ikke har den samme farve
som igår.
Helt bestemt - det føler du inderst inde -
en lysere farve, ikke grøn,
men alligevel - en håbets farve.
En gylden sol,
der ser lige ned på dig og varmer dit sind.
En mild stilhed, kun iblandet en forårssang
fra fugle i det fjerne.
Idag synger dit hjerte med -
måske var fuglene der også igår,
men alligevel - hørte du ikke deres sang.
Du må ligesom
meget forsigtigt vænne dig til,
at den kulde, der igår var altopslugende,
nu idag
næsten er forsvundet, varmen tager over -
fra et langt vinterhi er det svært at omstille sig,
men alligevel - lykkes det en dag.
Måske er din glæde
kapslet inde, begravet i et dybt lag sne.
Alt for længe har tiden stået stille -
nej, ikke tiden, den er gået hastigt forbi dig.
Du har siddet gemt bag din puppes tykke væg,
nu vil glæden - livslysten prikke energisk for at få hul,
men alligevel - en lang udvikling, der kun lige er begyndt.
Nu ruskes du vågen -
vækkes af ting, du burde have set for længst.
Græsset er blevet lidt grønnere, lidt flere blomster
dukker frem.
Små tegn, som du indtil nu har overset -
mange forspildte stunder, mange forspildte dage,
men alligevel - kommer der en ny morgen.
Du står op
og ser en ny morgen.
Du ser, at himlen ikke har den samme farve
som igår.
Helt bestemt - det føler du inderst inde -
en lysere farve, ikke grøn,
men alligevel - en håbets farve.
😀
Fornemmelse for foråret.
Med fuglenes glade forårsstemmer,
vinteren helt vi glemmer.
Det var koldt, vi frøs,
midt i et tøbrud vi nøs.
Nu smiler solen fra sin himmel,
snart ser vi overalt den grønne vrimmel.
I lysets styrke mærker vi luften mild,
mangen én springer omkring som en vild.
Spirende håb tager fart, om os gror,
vi gerne på det umulige og sommer tror.
😀
En uvant venlighed.
Forårets farver
danser
fortrøstningsfuldt
i den milde
sagte vind.
Kulden har endnu
ikke
sagt sit farvel,
men håbet spirer
eviggrønt.
Fuglenes kåde
leg,
deres svævende
friske fart
i luften.
En kvidrende
sang
fyldt af glæde,
forventninger
og livsmod.
Et varmende
sollys
giver dagen
et hidtil uvant skær
af venlighed.
🙂
Forår.
En stille forårsdag - lidt tåget
der er varme i luften -
man bli'r måske lidt fjoget -
fuglesang og en begyndende blomsterduften.
En følelse af mildning i vejret
gi'r også et mildere sind.
Du så fuglenes farvedragt så fjeret,
at du næsten fik lyst til at lette fra din pind.
Efter en lang mørk vinternat
føler man lyset kalde på sig.
Solen bryder frem og tager fat -
sender sine godgørende stråler ned til dig.
Snetæppet er næsten smeltet væk,
nu går dine skridt lidt lettere -
lidt friere glider du på livets bæk,
og du ser på de mørke skyer, som var de kættere.
Starten er det på en sommer lang -
med denne vished let du gled
forbi resterne af vinterens sang.
At det er forår med dig selv du sikkert ved.
😀
Langsom opvarmning.
Nu er kulden
trængt tilbage.
Den bidende blæst
sendt retur.
Mild og venlig er vinden
med hilsen
fra de tusinde
sommerblomster
og solens smil.
Lun er luften,
græsset grønt og overstrøet
med hvide
og gule blomster.
Blå himmel
strækker sig
i det uendelige.
Vintergækker danser sødt med erantis og krokus.
Tulipaner og påskeliljer stikker grønne blade
op igennem jorden som vinkende vifter.
Endnu er det småt, men snart skal det blive stort.
Nu overtager varmen
langt om længe.
Vi tør op,
springer ud
med foråret.
Hånd i hånd
med glæden.
🤩
Himmelskøn og milevidt rækker freden.
Se det blomstrer
og grønnes.
En tusindfryd for øjet.
Anemoner i skov
og på eng.
Markblomster
gavmildt strøet.
Hør fuglenes sang,
det er forår.
En vidunderlig klang.
Den milde luft bærer
gode lyde til
det lyttende øre.
Man mærker en duft
af en energisk ro.
Grøn som håbet.
Naturen er vågnet
af sin dvale.
Nu står alt på spring
for at folde sig ud.
Fylde vore sanser,
åbne vore øjne og hjerter.
Det er livet selv,
der danser.
Du fornemmer
et magisk frembrud.
Himmelskøn og milevidt
rækker freden.
😲
Dalenes dis.
Dalenes dis har sneget sig ud over markerne,
ind i skovene, dækker vandløb og skrænter,
har lagt sig som et gråt, trist og træt tæppe
over gårde og huse, gader, veje og stier.
Byerne er indhyllet i et tåget slør,
der lukker for udsynet.
Indeklemte længsler og glemte følelser
er gemt bort i grøden,
hvorfra det sarte spæde liv vil spire.
På højdedraget står de trøstende træer
med bristefærdige knoppers lykkelige besked
til landet, nu jord og himmel mødes i et favntag.
Brat bryder solen igennem
dalenes dis,
her højt oppe er luften klar.
Det er som om; et forhæng er blevet trukket til side;
og der er åbnet for en strøm af lys og glæde.
Nu haster alting vågnet til en ny
skabelsens begyndelse.
😲
Hamskifte på vej.
Vinterdragten kastes af,
indenunder
dukker forårstøjet frem.
Lys luft og
friske forårsfornemmelser
rører på sig
i den sprængfyldte muld,
kæmper med kulden
med nyvunden energi.
Kræfterne samles
til endnu et
hamskifte.
😲
Sol-styrke.
Forårssolen har fået magt.
Fuglene kvidrer af livets lyst og kraft.
Oplivende, opmuntrende, opløftende.
Sollyset blinker i en spindelvævstråd blank som et spejl.
Hjertet ser lyset blinke og himlen vinke i en vandpyt.
Spirende skabelse synger.
Styrket ser du fremad mod bedre tider.
🤩
PÅSKE OG FORÅRS FORVANDLING.
🙂
Påskens højtidsdigte finder du på siden: "Påskens lys."
🙂
Forårets barselsskrig.
Det er tidlig morgen,
dagen gryr.
Du indånder den friske luft
endnu mættet af dug.
Forventningens glæde
fylder dig helt.
Solen anes svagt i horisonten
på vej.
Du ser mågerne i flok
over den pløjede
og nyvendte jord,
du hører deres skrig,
der lyder som
barnegråd,
minder dig om en fødsel,
et barselsskrig.
Det nye liv er på vej.
😀
Gennembrud.
Endelig
bryder lyset
mørkets panser.
Endelig
trænger varmen igennem.
Endelig
bryder foråret
de mange hårde flader.
Alting har længe nok
været pakket ind i
kuldens kåbe.
Det blanke glatte greb har givet slip.
Løsnet er det slag af is,
som har omgivet
det spirende håb.
Et tøbrud
har skabt en stille blå strøm;
en bæk af hjerternes smeltevand.
Endelig
er ensformigheden brudt.
Endelig svinder den golde hvide ørken ind.
Som mørket svinder bort.
Endelig
har endeløsheden mødt sin ende.
Endelig
er det blevet begyndelsens tid.
🙂
Ud springer foråret af et bristet hylster.
Pløjemarkernes nyvendte jord
ligger mørk
under den solbeskinnede himmel
uendelig blå og klar.
De hvide måger,
der flokkes for at samle føde
holder forårsfest.
Deler et overdådigt måltid.
Snart springer alting ud
i grønt.
Solens stærke stråler
kalder blomsterne frem
til udfoldelse.
Påskeliljernes knopper
åbner sig mod lyset.
Naturen bryder ud i sang.
Livets længsel er bristefærdig
mod skabelse.
😀
Forårs-fugle-fryd.
Højt flyver fuglene, en fryd for øjet.
Det er som om de bringer lykken med.
Fugle vil bygge glæde,
som de skønne forårsbebudere de er.
Kvidrende sang,
fantasifulde formationer,
svævende udfoldelser.
En fryd for hjertet, der synger, svæver med.
Transformeres.
🤩
Et natursyn.
Jeg så de hvide svaner idag.
Svaneunger, der svømmede i flok.
Store svaner i sovestilling på græsset.
Ænder flyvende i flok højt oppe.
To ællinger, der jagtede hinanden i leg.
Jeg så naturens mirakel idag.
Jeg så de små nyudsprungne blomster idag.
Med deres klare iøjnefaldende farver.
Store flotte påskeliljer.
Ikke alle helt sprunget ud, mange knopper var endnu tilbage.
De sidste vintergækker næsten gemt væk under blade og grene.
Jeg så naturens mirakel idag.
Jeg så den store stille sø idag.
Ringene, der bredte sig i vandet.
Fisk svømmede lige i vandoverfladen.
En sten, der slog smut.
En fisk mere, der bugtede op og ned i vandet.
Jeg så naturens mirakel idag.
Jeg så de brune blade på jorden idag.
En stille vind, der fik dem til at røre på sig.
Store træer, mange år gamle med grene så tykke som en arm.
Helt spæde skud på den gamle stamme.
Små lysegrønne knopper på vej til at blive blade.
Jeg så naturens mirakel idag.
Jeg så de mange små tegn idag.
Et liv, der var vågnet af vinterdvalen.
Dyr, planter, luft, vejr og vind.
Altsammen var begyndt at røre på sig i glad forårsstemning.
Har mine øjne været lukkede indtil nu?
Jeg så naturens mirakel idag.
🙂
Springet.
Alting sker
pludseligt
overrumplende
overvældende
som på én gang.
Intet bliver til alt.
Tomhed bliver til fylde.
Blege afdæmpede toner
skifter til
et spræl, et væld af farver.
De spæde spirer åbner sig,
udfolder sig sprudlende
i et spontant spring.
Lige nu, lige her
udfoldes livet
i kunst og kreativitet
fremvises
i mangfoldige udtryk.
Springer ud og frem.
Fra skjult til åben fremtræden.
Den stationære stilstand er forbi,
bevægelsen er sat i gang.
Udvikles på nye måder,
dannes, formes.
Håbet er lysegrønt,
for alt kan ske.
Forvandling i en fart.
😎
Påskeægget.
Solgul glæde spirende lysegrøn som håbet.
En uendelig blå himmel.
Bag den hårde skal gemmer der sig et nyt liv.
Ud af gravens mørke stråler lyset.
Ud af ægget springer livet.
Påskeægget bringer en gave
og en overraskelse med sig.
Vi maler mangfoldige farver;
forventninger, håb, drømme, idéer,
fantasier og forestillinger
på den ensartede æggeskalshvide
overflade.
Hvordan livet udfolder sig,
ser vi først, når skallen er brudt,
og det indre kommer til udtryk i det ydre.
🙃
Påske er frokost og ferie.
Påsken er en kærkommen ferie
for mange et livgivende åndehul.
En forfriskende pause
fyldt med oplevelser,
afslappende glæde og fred.
Lys og liv.
Fællesskab.
Nadverbrød og påskefrokost.
Fisk, æg og lam.
Hviledage og helligdage.
Indlevelse og udfoldelse.
Kunst og kreativitet.
Nye begyndelser, nye tider.
Grønt håb, der spirer.
Skabelse og vækst.
Efter golde og kolde tider.
Efter aske og bodsgang er glæden atter hel og fri.
De helbredende gødende tårer er grædt.
Frigivelse, fornyelse; det er blevet forår!
Af ægget genopstandelse, forvandling.
Af de bortbrændte trætte askens rester findes gløder,
man kan puste nyt liv i, og tomhed bliver til fylde.
Det tilsyneladende døde lever opstanden af jordens grav.
Taknemmeligt kan livet nydes i fulde drag.
😀
En begyndelse.
Et himmeltæppe dækker yndigt jorden.
Skønne, små beskedne blå stjerner smiler til solen
fra grønne forårs-blomster-blade.
Det er jordens mange mirakler, der dukker op nu.
Fra den mørke, golde og tilsyneladende døde muld-grav
myldrer det allerede med de første spæde livstegn.
Så kold og tom en hule for et vidunderligt hi,
hvoraf livs-lyset fremstår strålende stærkt.
Forvandlingen er begyndt.
😲
Magiske momenter.
For et øjeblik at give slip
i det faste tag, åbne sindets dør og
som en svømmer dykke ned
i det grønne brusende hav,
mærke en spirende lykke
sprede sig, udvide sig,
indtil du er opslugt
fuldstændig gennemtrængt
af lysegrønt overvældende forår.
Lytte til vindens milde hviskende susen
i de birketræpile, hvis spidser er sendt mod himlen,
og smelte ind til de tusinde sorte øjne
på de høje hvide piles ruflede bark,
mæt og fyldt tage imod
de mange lange slanke blad-ranker,
der rækkes dig i vindens blide svajen.
Du forvandles og bliver til ét
med de nypløjede jordmørke marker og
forsamlingen af hvide måger,
de blomstrende buske og træer,
den lette, lyse, blå og uendelige himmel.
De mange grønne nuancer,
den elegante fornemme hvide i dans med
stolt dyb mørkegrøn, stærk som skovens skønne ro,
det glade farvespræl, så levende,
fuglenes sang-glæde, den muntre vigør,
det stærke lys, de mange blomster.
Vækster af mangfoldige slags
springer ud af skabelsen,
med et kæmpeskridt tværs over afgrunden,
først tøvende fortabt ved synet af kløften,
så straks spontant med det mod som sprænger alle rammer,
som tør og kan springe ud i det uvisse,
det endnu ikke tilblevne,
danser vovet i øjeblikkets gyldne favntag,
farver festligt din dag
med magiske momenter.
🤩
Tilblivelse.
Oprindelsen.
Altings begyndelse,
urskabelsen træder ind
i øjeblikket.
Gennem tiders vævede tråd
dannes et mønster.
En farve, en form træder frem.
En idé antager en ydre skikkelse
kaldt frem af mørket
i en længsel mod lyset.
Inderligt forvandles
drømmen til virkelighed.
(Digtet er fra samlingen: "Gennem livet - gennem alt.")
🙂
Opløftelse.
Svævende, svimlende
livsstrøm.
Foråret har skabt en åbning,
en dør til nye begyndelser.
Vi løftes op,
vi kan starte på en frisk.
Nye idéer fødes.
De mødes i et kys,
danser med en hvirvlende hastighed,
drukner i et favntag.
Den kridhvide og den kulsorte sommerfugl.
Alting tager fart.
Alting snurrer rundt.
Verden omkring dem smelter sammen
og svinder til intet.
Det eksploderer
med skabelse.
En farverigdom opstår,
udstråler
fra det skabende mødes midtpunkt.
Livet bliver til.
🙂
FORÅRET TAGER FART I FRISK FREMGANG.
🙂
Sommertid er snart.
Sommertid
kalder vi det nu.
Det er blevet tid
til sommer.
Lyset trænger sig på,
havemøblerne sættes ud,
uret en time frem.
Dagens længde strækkes,
snart bliver natten kortest.
Vi nyder aftenen i det fri
under åben himmel.
Vi tager os tid til solen,
når vi kan.
Livskraften trækker os ud,
giver os ny energi.
Milde vinde skubber kulden væk,
fuglene synger foråret ind.
Snart springer glæden ud.
Snart bliver alting grønt.
Snart bliver det sommer.
🙂
Lysets storhedstid.
Gennemsigtige drømme
nattens klare vågenhed.
Mørkets tid er kort, som visket bort.
Lyset trænger igennem.
Lyset varer.
Dagen fylder stærkt og længe.
Morgen afløser dag og aften
uden nattens kulsorte uigennemtrængelige
langvarige mørke-mur.
Dag glider over i dag, fortsætter og fortsætter.
Lysets dag afbrydes kun
af en kort sort hvile, let som vinden.
Den dystre natte-færden bliver oplyst
af forårsglæden.
Dagens styrke virker uovervindelig,
mod og livslyst tager til.
Gennemsigtige drømme
nattens klare vågenhed.
Det er sommersæson
med lange dage og lyse nætter.
Lyset har sin festlige storhedstid.
😎
En hellig hviledag, en bønnens tid.
Aftenen før spises brødet.
Som skal mætte den lange bededag.
En helle fra sliddet,
tid til at hvile,
tid til at bede.
Det er helligdag.
Åndelig føde
søger vi på denne dag.
Beder om alt det, vi ønsker og håber.
Tror på det gode.
Tænker på;
hvad der kunne være anderledes
og bedre.
Hvilken verden
vi ønsker at leve i.
Søger og beder
en højere, viisere magt
om råd, om vejen at gå.
Hvordan leve livet
i fred, venskab og kærlighed.
Hvordan undgå smerte og ulykke.
Tid til at bede og håbe
for os selv og for andre.
Tid til at tænke
på de kære,
tid til at bede
for alt det, du ønsker og håber for dem,
for alle på Guds velsignede jord.
Tid til at søge
en åndelig helbredelse.
Heling og styrkelse.
Balsam for sjælen.
Tid til at bede for
en frisættelse
fra ondskabens magt og herredømme.
Tid til at søge Guds fristed;
det hellige rum.
Det er helligdag.
Bededag bringer
fred og hvile.
(Digtet er skrevet i anledning af Store Bededag.
Som højtid og som tradition.
Nu om dage måske mest en mulighed for at komme ud
i den vårgrønne natur og mærke håbet gry og gro.
Mærke livet blive til på ny. Fornyelsen.
Få frisk luft i lungerne.
Blive fyldt af tro og fornyet styrke såvel som glæde.
En velfortjent og tiltrængt pause.
En særdeles brugbar og nødvendig fridag.)
😀
Medmenneskelighedens festdag.
Rød som blodet,
der strømmer
i vore årer.
Mennesker af kød og blod,
alle lever vi på den samme jord,
indånder den samme luft,
alle deler vi
de samme grundvilkår.
Alle er vi en del
af et menneskeligt fællesskab.
Alle er vi forbundet.
Rød som anstrengelsen
for et bedre liv,
for værd, værdier og værdighed
for alle og enhver.
Kampen for humane
arbejdsvilkår og livsbetingelser
har ingen farve;
den er fælles
menneskelig,
og vil fortsætte
ligesålænge der findes
umenneskelighed,
uværdig forskelsbehandling,
uretfærdighed, undertrykkelse
og udnyttelse
af medmennesker.
(Skrevet i anledning af 1. Maj;
Arbejdernes Internationale Kampdag.)
At sætte en stolthed i at gøre sit arbejde så godt som muligt
giver ære og værdighed.
Der er intet skamfuldt eller mindreværdigt ved at være
arbejder.
Derimod falder skammen på den administrator, der tror selv at være så meget mere betydningsfuld/VIGTIG end den,
der udfører mere praktiske opgaver.
Respekt for og retfærdig belønning af en arbejders slid samt menneskelige arbejdsvilkår inkl. passende frihed
og fritid vil vise den ligeværdighed, der bør være mellem
jævnbyrdige mennesker uanset samfundslag, grupper eller
position.
Hvem kan undværes?
Hvilke samfundsopgaver kan vi undvære bliver løst?
INGEN.
I et rigt samfund som det danske skulle og burde der være råd til og plads til, at alle kunne leve et godt og værdigt liv med lige og rige valgmuligheder for udfoldelse og vækst,
en indholdsrig fritid med rigeligt rum til familieliv og hobby.
Plads til og højt nok til loftet til at ingen bliver regnet for ringere, set ned på eller direkte undertrykt.
"Hvis man ikke har en vis stilling eller position, har man ikke ret til sådan og sådan", hører man nogle udtale.
Vi bidrager alle så godt som vi nu kan og får mulighed for.
Vi er alle mennesker med de samme basale behov.
At nogle mennesker i årevis bliver tvunget til at leve som lænkehunde i et umenneskeligt socialt system underlagt tilfældige menneskers magt og luner, mener jeg,
må være langt under et moderne demokratis værdighed!
🙂
Befrielsens håb, fredens levende lys.
Milde maj med sit specielle lys,
med sit grønne håb.
En særlig dag for mange,
gennem mange år,
en særlig aften.
En aften, hvor lyset gerne må ses.
Hvor der er fred og ingen fare.
En historisk mindedag.
Da krigen sluttede i Danmark,
da besættelsen var forbi,
kunne lysene atter tændes.
Den sorte nat og mørkets tid var forbi.
Siden har mange sat levende lys
i vinduerne som symbol
på glæden
og den genvundne tryghed
og tillid mellem mennesker.
Som et tydeligt håb
om en fred,
der varer ved,
lyser i natten.
Må kærlighedens levende lys
altid brænde i vore hjerter
med det evige håb
og tro på befrielse
fra ondskab, had og umenneskelighed.
Må freden altid sejre.
Det lysegrønne majhåb leve
og mildhed vokse sig stærk.
Må venskab afskaffe alle våben,
må forståelse og konfliktløsning
erstatte vold og magt-anvendelse.
Må freden altid sejre.
(Digtet er skrevet i anledning af 4. og 5. maj:
Danmarks Befrielse.)
🙂
Forårsaften.
Det er blevet aften.
Falmende lys bringer sindet ro og hvile.
Hun sidder i det grønne
omgivet af en stille mildhed,
lytter til fuglenes glade kvidren.
Det er forår,
luften er tung af en næsten usynlig
og umærkelig finregn
fyldt af grøde.
Noget er undervejs.
Vemodige tanker
flyver med musvågen
højt deroppe på den fri himmel.
Der er lys i kastanjen,
det minder lidt om jul.
Forventning og håb
danser spøgelsesagtigt let
i de gennemsigtige
lysegrønne bøgeblade.
Så stolt det står,
rank det rækker
op og stadig opad
det skønne bøgetræ,
nyudsprunget.
En svag rislen høres
fra den lille bæk,
der gavmildt og godmodigt
løber gennem landskabet.
Solen vil endnu ikke
helt give slip,
dagen strækker sig længe.
Rødlige farver
bryder tusmørket,
livets flamme lever.
Natten bliver kort.
Noget er undervejs.
Hun kan allerede mærke
den nye lyse morgen
bryde frem.
Høre fuglenes stærke kor.
Møde dagens gave.
Når kirsebærtræerne blomstrer,
og kvæden er mørkerød.
Lyse, lette rosahvide
blomsterblades drys
fra æblelunden.
Hun fyldes af dufte,
omgivet af skønhed og glæde,
en stemning dyb og sær.
Hun opdager knapt
tårerne på sin kind.
Savnets skikkelser
opsluges helt
i den fjerne tåge.
Natten bliver kort.
Noget er undervejs.
🙂
Hjemme hos mor.
Med tak og glæde
en vise vil vi kvæde
for den kære mor,
som derhjemme bor.
Hun bragte os til verden,
siden trofast fulgt vor færden.
Mor har helt sin egen dag,
at ære hende er en særlig sag.
Gaver gives, blomster sendes,
hvert et blad skal vendes,
når hun forkæles og mindes skal;
på respekten ingen ende, ingen tal.
Med tak og glæde
en vise vil vi kvæde
for den kære mor,
som stadig på os tror.
Altid har hun været der,
altid skabt et hjem her.
(For der er kun én mor i verden, og hun er uerstattelig.
Digtet er skrevet i anledning af Mors Dag.)
😀
Konfirmationens klokkeklang.
Klokkerne ringer,
der kaldes sammen.
Solen skinner med sit strålende smil,
flagene svajer mildt
i en venlig bidende vind.
Klokkerne ringer,
der kaldes til fest.
Det spæde unge liv bestyrkes,
ungdommens tro og mod bekræftes,
grønt er håbet og glæden.
Klokkerne ringer,
det er nu, det gælder.
Tændt er bøgeskovens lys som
overgangens begyndelse, prøver bestås,
og børn bliver voksne.
Klokkerne ringer,
kirken kalder til samling.
Festligt forvandlingen sker
fra larver til sommerfugle på vinger
en skelsættende begivenhed.
😀
Frigørende himmelfart.
Mod himlen vi søger.
Eviggrønt er håbet,
så lyst som foråret.
Livets fornyelse
er stærk,
modig trods død og undergang.
Skabende kærlighed smiler fra
en uendelig himmel.
På ny opstår glæden,
når sjælen vender hjem.
Guds herlighed åbenbares
i det strålende lys.
Kraften fra det høje
er med os alle dage.
Skær og hvid trådt ind i
kærlighedens uhørte væsen;
oprindelsen.
En forvandlet skikkelse.
Når livet tager fart,
forbundet med ånden i det høje,
fra og til himmelen.
Forvandling, frihed, forløsning.
Løst af jordens bindinger.
Mod himlen vi søger.
En forbindelse vi finder.
Evigt er livet.
Opstanden, opfaret
i ét med sin skaber,
det rene og skære
kærlighedsvæsen.
Hvor søger du din frelse?
Hvor finder du din tryghed?
På jorden eller i himlen, med ånd eller bånd?
(Digtet er skrevet i anledning af Kristi Himmelfartsdag,
der i år 2008 faldt på d. 1. maj, som jo også handler om;
frigørelse fra åg og undertrykkelse.)
🙂
Til himmels vi farer.
Usynligt
er dit sande væsen
for vort øje.
Dog en dag din herlighed åbenbares.
Skriften på væggen
taler sit eget helt tydelige sprog.
Vore dage er talte,
vort liv så kort.
Så alt for hurtigt borte -
"borte med blæsten" ...
Til stadighed
vender vinden
i vort ustadige
omskiftelige
forgængelige
forfængelige liv.
Skriften på væggen
taler sit eget helt tydelige sprog.
Al jordisk magt og vælde
er blot støv.
Al jordisk rigdom
visner mellem vore hænder.
Al-tings skæbne er døden.
Dog lyser en stjerne i mørket.
Du, som denne verdens magthavere
dømte og korsfæstede,
er dog levende.
Ingen magt havde dine korsfæstere
over din ånd.
For evigt stråler
din kærlighed
til os
fra himlen.
Med dig løftes vi op,
"hvor vi hører hjemme".
Med dig når vi en dag
det forjættede land.
Med dig forenes vi
i sandhed og ånd.
Du, som er opstanden.
Du, som er optaget til Himlen.
Du, som nu sidder ved Guds højre hånd,
fjenderne lagt under fode.
Med dig er vi frigjorte
fra alle jordiske bindinger;
dødens, djævelens og syndens bånd er løst.
Med dig er vi sat fri af vore lænker.
Du, som ikke længere er fattig,
men ejer al sand magt og evig rigdom.
Du fører os endnu fattige
...endnu fortabte...
til det forjættede land;
Guds rige,
det evige liv.
Med dig til himmels vi farer,
vor ånd med din
i Helligånds enhed.
Vor sjæl vender tilbage
til sit ophav.
(Digtet er skrevet i anledning af højtiden:
Kristi Himmelfartsdag.)
🙂
Forårets yndefulde forvandling.
Med tulipantræets ynde
og en blomstrende charme
vover foråret det store spring
hen mod sommerens intense varme
strækker sig forsigtigt
mod himlens høje evigblå
endnu let på tå og vårgrøn
udfolder sig frisk og frejdigt
i naturens pragtfulde grønne dragt
fyldt af ungdommeligt mod
og en kraftfuld styrke.
Overvældende skønhed bryder ud
i et festligt farveflor.
Forårets forvandling
er mild og god magi
en glædens tryllestøv,
der ånder liv
i vore trætte hjerter.
Vidunderlig smuk er
barmhjertigheden
i livets gave.
🙂
Det vårgrønne lys.
Uendelig og solblå lyser himlen stærkt
dog sart klædt i lette gevandter
smiler strålende løfterigt til os
fra dansende hvide skyer.
Lyset er levende fyldt af håbet
der gennemsigtigt grønt genskabes
på ny og atter og atter
med bøgeskovens fredelige latter.
Natten bliver hvid,
de sorte skygger svinder.
En vårgrøn glæde gør alting lyst.
🙂
PINSE.
🙂
Livets gratis gaver.
Åndens brød er gratis.
Giv det videre, du har fået,
så alle kan blive mætte.
Og det bli'r til mer'.
Den, som havde alt, gav det for intet
i kærlighed.
Livets gratis gaver
deles i glæde.
Når du deler med din næste,
mætter du din egen sjæl.
Jo mere du giver,
jo mere strækker det fornødne;
kærligheden.
Og der bliver nok til alle ved bordet.
Den største var ikke for stor
til at tjene
og serverer stadig for os alle
livets vand og brød.
Vi kan alle både sidde til bords
og modtage,
blive betjent, og
alle kan vi servere og betjene.
Hver med vores.
Åndsgaverne er mange.
🙂
Helligåndens fylde.
"Vend dig mod din næste!"
lyder røsten fra det høje.
Ræk ud, stræk smilet frem...
Kun med et åbent hjerte,
kan man virkelig tage imod.
Mirakuløse åbenbaring;
som et åndepust,
som en flammende ild
rører du ved os,
bevæger du os,
rørte du ved de første kristne,
gav dem mod og styrke,
gav dem evne til at tale dit sprog;
Kærlighedens sprog.
Pinseunderet lever og virker;
Guds hvide due
svæver fra Himlen sendt
med fred, forsoning og frelse.
Båret på Helligåndens ildtunger,
fulde af kærlighed,
af helbredelse,
af indsigt og forståelse,
af genfødslens nådegaver,
berusede i Gud,
opløftede ved en forvandlende åndsdåb,
omvendt fra fattig egenmægtighed
til en rigdom af Guds skaberkraft,
mættede af en evig nærende føde;
Guds fylde.
Opfyldte af iver
gav de, hvad de modtog
som sande disciple af Jesus Kristus.
Med Åndens visdom indgydt i deres hjerter,
forstod de Sandheden;
at vi alle er ét.
Fællesskabet fuldbyrdet.
Gud så fjern og dog så nær.
Med Nåden fra oven,
grebet af Skaberkraften,
fyldt af Det Levende Ord,
det ord, som skaber forståelse,
bryder mure ned
og fjerner barrierer.
Det Ord,
som rydder vejen.
Herligheden stråler;
som en yndefuld pinselilje
stråler en dansende flammende sol,
varme og lys
møder vore hjerter.
Vi åbner os mod Livet,
sjælen folder sig ud,
som en blomst,
næret af Åndens nærvær.
Født blev den kristne kirke,
Guds menighed på jord.
I himlen er vi alle Guds børn
ved Guds tilgivelse,
forvandles vi til denne herlighed.
Tør vi åbne vore hjerter,
blive til flammende ildsjæle,
opfyldt og mættet af kærlig Helligånd?
Danse i solen og vinden?
Båret på Kærlighedens vinger?!
😀
|
|
|
|
|
|