 |
|
|
 |
|
Nogle af de nyeste digte.
🙂
Hej kære læser.
Her vil du finde nogle af de nyeste digte,
som jeg har skrevet.
GOD LÆSELYST.
🤩
Får du lyst til at læse mere, kan du finde mig på:
http://www.Fyldepennen.dk
Desuden har jeg fået udgivet digte i tidsskrifterne:
"Mgasin", "Reflex" og "Orbit Soul."
Jeg har en profil på Facebook.com og er her bl.a. med
i grupperne: digte.dk. , Dansk Kortfattet Lyrik og Haiku.
Engelske tekster; digte og sange finder du på:
PoemHunter.com
PåPoesiensVingerSvæverViModLyset.
Save
Save
Save
Save
Save
Save
😀
Kære læser:
Nu kan du købe min første ebog/netpub. på:
SAXO.com
"Livets labyrint gang." Kr. 84,95
ISBN 978-87-996680-0-7
Hos blomstrende stilheds sæder.
Sommergrønne drømme
drivende med de lette hvide skyer
på en himmelblå uendelighed.
Svævende lykke.
Naturens gavmilde skønhed luner
i et smilende solskins-humør.
Svirrende duftes intensitet.
Venlige toners blide kærtegn.
Et frodigt hvilerum danner rammen
om den florlette afslapning.
Den glade fugle kvidren opløfter
overstadig glæde sprudler.
Kornet står højt
rank på markens rad og rækker.
Omgivet af skønne kornblomsters blå.
Vækstens charmerende sange.
Luften dansende.
Håbets ro.
Milde stunder.
Mangfoldige gavers velsignelse bringer fred.
Buskede læhegn. Svajende gemmely.
Træers gode skyggeloft.
Som eventyrhuler
for barnlige opdagelses-rejsende.
Det frie åndedrag over åbne vidder.
Vi har dage til overs,
og liv der skal leves.
På afstand af nærhed.
Stadig lyder der en bøn.
Vil døden gå os forbi ...
Forladte hjerter. Fortabt rædsel. Tab efter tab.
Grådkvalt sorg i de efterladtes stumme skrig.
Borte er de mistede - de savnede.
Nære er blevet fjerne.
Kære er forvandlet til minder.
Så alt for mange er blevet fejet bort
af det uforståelige.
Hentet hjem.
Smerten genlyder rungende i de tomme huse.
Længe sendte den smitsomme plage
alle og enhver i isolation
skjult i frygtens fængsel.
Lidelser bortgemte - dog umulige at fortrænge.
Glæde og tryghed gik tabt.
På afstand af nærhed.
I en sær stille forening fandtes håbet.
Drømmen om en genvunden frihed.
Fællesskabets nærhed gennem afstand.
Modets styrke gennem en bøn.
Vil døden gå os forbi ...
Med anelsers vished.
I øjeblikkets ro.
Nu hvor træerne står støt, stille og roligt.
Hvor der er guldglimt i himlens øje.
Efter stormen ... I dette korte nu
glider foranderligheden hastigt forbi.
Med anelsers vished.
Fuglenes konturer er tegnet så sært tydeligt
markeringer
på en vintergrå
himmel
lysninger i brudflader
en smule af sløret løftes.
Med anelsers vished.
I mørkningen træder stjernerne lysende frem
blinker og vinker fra det høje
drømmeloft
uendelighedens dans
toner som kun hjertet lytter til.
Med anelsers vished.
Et sted langt ude i horisonten forbi al glemsel
flyder alting sammen
for det trætte sind.
Fordi du var min ven
bærer jeg tidens ar uden bitterhed.
Med anelsers vished.
Venskabsbånd strækkes ud ... gavesløjfer bindes
husker du min kærlighed.
Vi venter på et morgengry
i det klare himmelblå,
når guldet genopstår af det grå.
Med anelsers vished.
En hyldest og tak til en rund fødselar:
Robert Allen Zimmerman/Bob Dylan født 1941.
GENNEM RUNDE ÅRTIER.
Fra inspirationens kilde sandheds-siger
strofer rensende som tårer
sjælfulde sange
rører vore hjerter
vækker stadig genklang
til hver en tid
vi synger med
tiderne skifter
always changing -always the same.
Virkelig ægte væsentlig musik
inflydelsesrig
indtrængende
vedvarende påvirkning.
Protester, der bliver hørt;
oprørets forandringer,
nye klassikere skabes
evigt fornyende
med ungdoms mod og nerve.
Always changing - always the same.
Alle føler vi med i viser og vers.
Folkets troubadour
med poetisk nerve
stemmen hæsblæsende
fra det stille dyb, åndens hvisken.
Levende legende.
Med ikonets udstråling.
Vinden giver os svar.
Som et ekko i tiden
et allestedsnærvær.
Med rytme og sans for betydning
rokker ved roden
ruller os videre frem.
Levende legende.
Med ikonets udstråling.
Stemmen hæsblæsende
dyb og insisterende.
Svundne skikke,
hvor blev det hele af ...
blæser alting bare bort?!
Mon vinden giver os svar.
Vedholdende toner,
mærkbare melodier.
Always changing - always the same.
Thank you: BOB DYLAN ! :)
Tak til en fantastisk sanger og musiker gennem årtier.
Et hyldestdigt skrevet af
Anni Birgit Sørensen september 2021 Copyright.
I anledning af Bob Dylan 80 års fødselsdag.
🙂
Frihedens folder.
Formernes forfald.
Frihedens folder.
Ser aldrig rigtig mig selv
særlig klart.
Kun gennem dig
mærker jeg livet strømme.
Når jeg ser på dig
ind i dit ansigt, dit blik, dine øjne ...
lukkes ind i dit sind
føres bort med din sjæls vinger.
Kun gennem dig ...
kender jeg rigtig mig selv.
Når jeg ser på dig, ind til dig.
Kun gennem dig, gennem dit hjerte ...
Formernes forfald.
Frihedens folder.
Du har svært ved at høre min stemme.
Men det gør heller ikke noget,
så utydelig som den er.
I hjertet er der ingen tvivl.
Lavmælte klange taler klart.
Frihedens folder.
🙂
Sammenhænge.
Som blodårers netværk
livsstrømme gennem viadukter
katakombers labyrintiske løngange
infrastrukturelle forbindelser binder bånd.
Hånd i hånd, relaterede
i kædedans om livets træ.
Forgreninger, udløbere, rodnet,
forbundne led.
Bærere af vand, formidlere af lys.
Sammenhænge.
Tilknytninger.
Stoffets vævede tråde.
Alle og enhver har sin plads i helheden.
Henvist til hinanden.
Står i forhold til.
Alting relativt.
🙂
Forandring i luften.
Blikket er vendt mod det nye
med frisk mod
i lysets livgivende styrke
vokser håbet.
I grøden er der vækst. Vital grokraft.
Et hamskifte er undervejs.
På frosen grund stadig ventende.
Kølig luft, vinden renser ud.
Sindets status; mildhed.
Det, der var, svinder bort,
smelter snart i forårssolens velgørende smil.
Som vintergækken vinker vi vinterens vemod farvel.
🙂
Tilblivelsens sted.
Flammende festlige farver.
Som en brændende ild.
Løvfaldets gyldne tider,
når høsten er i hus,
og der falder ro over land.
Gulnede, visnede, falmede.
Løsrevne blade,
der flagrende falder mod jorden
stille
hvirvlende
langsomt
hastigt.
Snart står løvtræer bark nøgne
roligt ventende dvalen.
Jorden søger mod sit hi.
Fyldt af moden træthed.
Nu er der intet, der haster.
Efterårets hviskende stemme
i vindens sange.
Naturen sættes på vågeblus
i nattens mørke kulde.
Tempoet er sat ned, væksten sat i stå.
Det grønne udeliv har lukket og slukket butikken.
Sommersolen har for længst pakket sammen.
Fugleflokke er rejst mod syd, mod varmere egne.
Lanterners trøst ved glødens gyldne varme.
Fortæringen, forfaldet ses tydeligt
i de forvitrede hegn, de gamle rustne låger.
Transformationens farve er dyb
lilla som smerten.
Inderst lever oprindelsen skjult i hjertets lønkammer.
Tilbivelsens sted.
🙂
Skiftetid.
Der er tydelig forandring i luften - i vejret;
tidernes omskiftelighed bliver markant mærkbar.
Mørket mærkes mere markant.
Det mørkner alt for tidligt nu,
dagen er svalt svindende,
så hastigt er øjeblikket borte.
Hvor blev det altsammen dog af?
Drømme danser i vinden, livet kysser din kind.
Når forklædets lommer er store nok
til smagen af friskplukkede bærs sødme.
I solnedgangens time svinder dagen.
Smyger sig som silke
svalt svindende
som sommerfugles svævende smil,
lydløse sensommer sanges skønhed.
Aske og gløders dans i horisontens uendelighed.
Tusmørket favner tavst
skjuler sorgens sære vemod.
Mildner tabet med sit lune aftentæppe.
Nu hvor solen står synligt lavt på himlen,
og sommeren synger sine sene sanges sidste strofer,
modnes mangt og meget;
frugters fylde høstes.
Men luften får en skræmmende snert af kølighed,
som varsler det uundgåelige forfald.
Væksten som langsomt går i stå.
Tegn tydes.
I skyggers spil og lysets blanke dans,
hvor essensen træder så stærkt, så heftigt frem.
Fyldens varme og glød, farvernes intensitet.
Bægeret, der flyder over.
Fugleflokke trækker mod varmere himmelstrøg.
Svalers skønne svævende sving i dans over læhegnet.
Langs markskel dybe blik fra modne hyldebær,
hyben hylder havens hemmeligheder,
græskargul glæde stråler fra en æblerød høstfest.
Du bærer visne strå med i buketten,
forlængst er de gulnede og falmede forventninger pakket bort.
Sct. Hans urt græder nattens salte tårer.
Der er hvile og trøst at finde under kastanjetræet.
Stedsegrøn ro fra vedhængende bladhang.
Uforståelig godhed i frønnet mosbegroet bark.
Mat og mæt går du med løvfaldets gyldne eftertænksomhed.
Tidernes skiften varer ved.
🙂
Skærende stilhed.
En skarphed i din stemme
nu hvor du har talt dig hæs
med en antydning af citronvreden bitterhed
strejfer mine omflakkende tanker
som spidsen af noget, der længe har ulmet.
Og pludseligt uden varsel er blusset op
i en skræmmende storm-styrke,
der vredt vælter verdens vrængbilleder.
Stilheden virker skærende.
🙂
Drivende dårende drømme.
Sommer svævende sødme
fuglekvidrende glæde
luftens lune lys
duftenes intensitet
drivende dårende drømme
naturens grønne tæppe
som sanse særligt svøb
godhedens værn
fantastiske frydefulde fornemmelser
et ivrigt sprudlende humør
farvernes friske festfyrværkeri
himlens lykkelige evigblå
dansende dejlige drømme
barnlig springende spontanitet
solskins smilende styrke
træernes viftende vinkende grene
hellig helende hvile
den svale skygges stilhed
rørende ro
vækstens magi i udfoldelse
drivende dejlige drømme
fredfyldte oaser
skabende sanges springvand
brøndens vand fra dybet
kærlighedens kildevæld
drivende dårende drømme.
🙂
Skjulte skatte.
Den velkendte lyd
særegen og speciel
unik
universel
helt sin egen
dog rummende
alverdens toner.
Som havets brusen
vindens susen
en uophørlig lavmælt hvisken.
En indtrængende kalden.
Et vedholdende akkompagnement.
Konkylien
i familiens varetægt
gennem generationer.
Sjælens sang
harmonier
hjertets trang.
Universets nøgle
gemt på havets bund.
Skjulte skatte.
🙂
Drømmenes styrke.
Det er drømmenes styrke; en urkraft manifesteres.
Blafrende bud bevæger bemærkelsesværdigt.
En tordenblå himmel over sommergrøn glæde.
Dybfølt intensitet.
Luften renses i dramatisk befrielse.
Dybe åndedrag gennem frisk frodighed.
Når væksten er modnet, sker forvandlingens mirakel.
Med arbejdets flid og slid høstes jordens frugter.
Vi mættes med gavmild fylde.
Kærlighedens svævende visioner
med visdom og indsigt i følge.
Vibrerende klange
toner fra træernes sensommersange
vækker modige forhåbninger,
der stædigt vil trodse forvitring og forfald.
Naturens kærtegn føles foryngende fornyende
gennem luftens mildhed, i vindens hvisken.
En åbning i skyerne bringer lysets styrke nær,
helt nær,
som en lysning i skoven
pludseligt overraskende åbenbares;
overvældende,
befriende.
Drømmenes styrke kalder.
Med blomsterhæres milde skønhedsstyrke
overvælder dit hjertelige smil.
På drømmenes sti vi endnu engang vil træde,
for her at søge og finde en forunderlig eventyrlig glæde.
🙂
Lune gemmer.
En brise af sommersange smyger sig ind til den lyse dag.
Vi husker så tydeligt smilet
fra dage og tider nu længst borte.
Dengang var der hænder som fandt hinanden
under træernes lysegrønne bue;
håbets hvælving.
Duften af sommersol gror som et levende vedhæng
omkring hjertet.
Vores glæde er bøgebladsgrøn.
Træernes milde susen og
havets blide brusen
smelter sammen
i sommersangenes friske luft.
Med syreners intense duft
med en overvældende smag af sommer
danser vi endnu engang
med flettede hænder.
Støvet blæser bort.
Vi har stadig lune gemmer.
🙂
Magnolie drømme.
Mild forårsregn kaster en skøn glans over det håbefulde landskab,
gavmildt gavner grøden.
Luften fyldes med en intens duft af forårets forvandlinger.
Friske farver frembringes i en festlig forandring og fornyelse.
Atter strømmer lyset ligesom livet stærkt og overvældende.
Åbenbaret glæde i en vidunderlig enkelhed.
En mangfoldighed udfoldes hastigt
som i en spires spring,
som i knoppens åbning,
som i sommerfuglens transformation
i larvens frihed på vinger
bort fra sin puppes snævre hi.
Naturens sarte smil er stort.
I de blomstrende træer og buske.
I tulipaners lykkelige dans.
Overdådigt.
Velgørende vækst og vitalitet er forårets vældige følgesvende.
Pludseligt er alting klædt i grønt.
I horisonten bærer himlen let og elegant fremtidens håb videre.
På hvide vinger flyver magnolie drømmene hjem.
🙂
Solblink.
Som frie fugle flakser over engen
i den forårsfriske luft,
som blafrende vind i træerne.
Kulden der tydeligt mærkes,
der hvor skyggerne minder om døden,
lugten vi aldrig helt undgår.
I stærke solblink ser vi håbets tegn,
lysets klarhed,
den voksende vitalitet.
Som af det tomme øde intet,
mosbegroet længsel og tab,
springer
det nyfødte liv.
Blandt det visne og udtærede,
midt i det fortabtes syrede duft,
smiler de gule liljer strålende
med solhumørs æggeblomme farve.
Det er som graven er dækket
af blomster frodighed
til lyden af æggeskallers krakelering.
Havets dyb er underligt nær,
som en konkylie bor i hjertet.
Horisontens vidde vidner.
Himlen bærer sine uudsigelige løfter med
om farveglædens gave.
Det sker alt sammen i solblink.
🙂
Dag drømme.
Dagene flyder som drivtømmer
på en strøm af hastige hændelser.
Solskin i stribevis.
Grøden bringer nyt liv i hver en sprække.
Dråbevis.
Den friske luft er fyldt af forventning.
Dage kommer og dage går.
Et suk af lettelse løsner op for et friere åndedrag.
Lyset vinder frem, skaberkraften vokser.
Som på fuglevinger svæver vi håbefulde
i en drømmedis højt på himlen
mod horisontens dragende ukendte eventyr.
🙂
Ansigtet vender mod friske åndedrag.
Det er Janus, der rækker mig sin hjælpende hånd
til støtte, idet jeg træder over tærsklen.
Gennem den åbne port,
op ad endnu et trappetrin,
over endnu et højdedrag.
Alt er på et øjeblik lagt bag os
bortbragt af tidens hastige strøm.
Aldrig igen bliver noget det samme.
Et kapitel har fået sin skelsættende afslutning.
Kalenderbladet er endegyldigt vendt.
Endda må vi nu tage en helt ny og anderledes kalender i brug.
Dagbogens blanke og endnu ubeskrevne sider
ser spændte spørgende på mit ansigt.
Janus smiler.
Vi vandrer videre ad vejen mod det ukendte,
horisonten venter i lyset fra himlens håb.
Broen bærer i det nu, der bliver til og ubemærket forvandler os.
Det vi var, har vi dog stadig med,
formen ændrer sig.
Fornyelse er nødvendig.
Alt er anderledes og evigt nyt.
Vi gendanner, vi genkender, vi genopdager.
Skridt for skridt, sang for sang fyldes erindringens bæger,
mens livets flod brusende fører os til den rindende kilde.
Med modet fra bjergenes tavse styrke danser hjertet.
Ansigtet vender mod friske åndedrag.
🙂
Aftenskygger.
Pakket ind i aftenmørkets tætvævede tæppe
lyset fra de levende lys luner i stuens hygge
ligesom de gode erindringer varmer dit hjerte
nostalgiens scrapbog ligger åben med minder
et par salte tårer er fældet og smil er genfundet.
Tusmørketimen har trukket dig ind i det særlige
et magisk, mystisk og mirakuløst eventyr-rum
åbner sine døre, fanger dig ind i skumrings-stemning
du ser aftenskyggerne danse, tage nye former og liv
som spøgelser med hviskende slørede stemmer.
Ude i horisonten er solen langsomt ved at gå ned
de gyldne farvebånd svinder på hvide sky sejl
tiden rinder som sand i timeglasset vemodigt falder
alt nærmer sig sin slutning; dagen og året går på hæld
livet synger om det forgangne i de dannede aftryk.
Himlen bliver mere grå end blå svøbt i violette toner
du tyder konturer, aftegninger med dybe skæbne spor
skyformationer højt oppe ligner til forveksling sfinksen
en skikkelse som en mægtig løve med menneskehoved
løfter sigende sine vinger som svaret på sin egen gåde.
🙂
Efterårets festbuffet.
Et veldækket bord
indbydende
pyntet med ru barkflager,
grankogler og kastanjer,
et drys af snebærkviste.
Lagt på en stedsegrøn dug
smukt dekoreret af vinterrøde bær.
På efterårets forgrenede menukort
finder du fyldte farveoplevelser
med dybde og intensitet,
smagsvarianter som varer længe.
Serveret med duften
fra grantræernes særegne smil
og solgyldne strejf.
Bordet bugner blandet;
her er rødbrune jordtoner og svampe,
bær og brune nødder,
aubergine, sennep, paprika, chili, peber,
grønne blade og rødder,
karry og kanel, lakrids og aske,
rødbede og græskar.
Vinrøde glas.
Rustne vaser.
Levende lys bringer varme,
tilsætter sang fra glædens grønne enge.
Desserten er som altid værd at vente på:
honningsødme, karamelknas,
guldbetrukket chokolade,
rødmende æble og hyben.
En overdådig festbuffet er serveret.
🙂
Mættede dages dybe ro.
Fred så langt øjet rækker.
En stedsegrøn ro rækker ud
mod horisontens storslåede vidder.
Duften af gran og kogler
indgiver en varmende tryghed.
Jordens smil i det lune solskin
taler om mættede dage.
Det endnu sommergrønne græs
blinkende i det blanke lave lys.
En enkel flagrende hvid sommerfugl
danser op mod den evigblå himmel.
Vinden er mild, forsonlig
henover det vuggende landskab.
Luften forandrer sig dog snart og hastigt
fra frisk til kølig.
Skovens skygger sender en markant hilsen
fra det dybe mørke
medbringende små kuldegys.
Nu må sensommeren træde værdigt til side,
idet den viger pladsen for høsten
og efterårets farvestrålende afslutningsfest
før dvalens nøgne stilhed.
Mættede dage bringer dyb dvælende ro.
🙂
Gemt i hjertet.
Den snoede sti gennem efterårslandskabet
fører dig bort, langt bort
og endnu længere væk
end øjet kan nå.
Dog er du stadig tilstede i det hele,
i alt det, som langsomt svinder.
Nærværende i duften af mos og visnen
med falmede farvers dybe toner,
som en stille melodi gemt i hjertet.
🙂
Bortgang.
De røde rønnebær
sender sensommersmil
med på vejen.
Duften af nyslået hø
i den lune luft er tydelig.
Farverne er mættede nu
som frugters fylde.
Hyldebær hænger i klaser
svajende i den milde vind.
Snart modnes de.
I grøftekanten vinker
de hjerte-røde valmuer.
Afgrænser de korngule marker
blandt det mørkegrønne græs.
Tunge regndråber falder stille.
Dit blik er dybt,
idet du vender dig bort.
🙂
Træghed.
Vanens inerti
savnet af i går
frygten for at give slip,
for det ukendte,
holder dig tilbage,
gør dig langsom
i din fremgang.
Du er som naglet fast
i en spændetrøje
vævet af tvivlens nagen.
Hænger i modviljens dynd.
Blind for de nye muligheder.
Fanget i et erindringsrum
af kendte og gentagne mønstre.
Du kender den slagne vej
og retter automatisk blikket
i samme retning som før,
som altid...
Du genkender alt for godt
den vej du så ofte har travet.
Stivnede bevægelser fører ingen vegne,
indeholder dog en vis form for tryghed.
🙂
Det fulde flor.
Grønne glæder gror gavmildt gennemgribende
næret af sommer solskins vovede varme.
Fylder os med en dyb intensitet,
en overdådighed af gode gaver.
Livet får rigelig plads til udfoldelse;
rummet udvider sig,
hjertets dør står åben.
Vidunderlige vækster snor sig
op fra sindets dybe drømme,
vakt til live i det velgørende lys
antager de fantastiske skikkelser.
Der er atter festlige farver på paletten,
sommerdage maler lærredet fyldt
af eventyrlige oplevelser.
Alle mulige nuancer toner frem.
Indtryk mætter.
Sensitiviteten strækker sig.
Vi når hinanden på umærkelige måder.
🙂
Vedhæng.
Grøden hænger fortættet i luften
som de spejlblanke vanddråber
regnen har vedhæftet de friske grønne blade.
Undrende blikke ser reflekterende
et mangfoldigt vedhæng
dvæle
i et fastholdt øjeblik,
der forgæves forsøger at holde tiden tilbage.
Fugten virker fornyende
som en styrkende drik
fra en oplivende indre kilde,
der smykket af et genskær fra himlens lys
regenererer
en genfødsel.
Et moment spændt til bristepunktet
åndeløs spænding før dråben stille falder,
det smukke vedhæng opløses i solens smil.
🙂
Intens påvirkning.
Milde vinde løber rensende
gennem det spæde spirende forårsfriske landskab,
med fornyelsens kraft og styrke
forvandles alt på vejen.
Det er som en gnist af livsglæde er blevet antændt,
idet den pludseligt blusser op,
tilføjer den ny energi til det liv,
som kort forinden søvnigt var hengemt i dyb dvale.
Længst glemte længsler vækkes atter
under vital intens påvirkning
af solens velgørende smil.
Spontane livsbekræftende ytringer
tegner et helt andet billede
end det tidligere tilvante,
efterhånden udslidte og opbrugte.
Skrøbelig, sårbar, netop nøgen fra badet.
Omklædt og genfødt
fremtræder en ganske ny skikkelse
dog med genkendelige former og farver.
🙂
Løvfaldsdråber.
Efterårsregnen falder særegent tungt
som hjertets vemodige tårer.
Brunbrændte, blegnede og falmede
er de før så livlige flammende farver.
Det levende løv er langsomt visnet,
fra træets himmelstræbende grene
fravristet sin vækst faldet til jorden
med oplevelsens mørke tyngde.
Dødens hviskende sortstemte sange
bæres bort af en gennemrystende blæst
med nye vindes ukendte styrke.
Dråbers intensitet fylder et mærkbart tomrum.
🙂
Genskær.
De lange skygger
det lave blanke sollys
et gyldent skær over mørknende stunder
hjertets dybe toner
grønt changerer med jordens fyldte farver
under den stadig blå himmel
mættet luft
en fortættet stemning
sanker naturens afgrøder
krybende kulde
mærkbart mørke
høsttidens påtrængende minder
som lyset langsomt svinder
gyldne glimt af lanterners varme
lygter tændes i afskedens time
fugleflokke flyver bort
frugtkurvenes gaver bringer
et overflødighedshorn af tryghed.
Selv i træernes nedfald findes fylde;
en mættende godhed.
Du smiler stort
i løvfaldets gyldne genskær.
🙂
Purpur vinger.
Drømme svævende
som breve sendt i det skjulte
båret af et magisk håb,
der har spredt sine frø
i den milde og gode vind.
Opløftende forvandling
på purpur vinger.
🙂
Høst tid.
Taknemmelige sange
bægeret flyder over
med mild godhed
mætte øjne, mætte hjerter
glæderne er mange.
Over grønne vange
svævende himmelblå
den søde smag af bær
fyldte kurve, velsignelser
overdådig skønhed overvælder
frugter, gaver i overflod
gyldne genklange.
Luften luner, og bordet bugner.
Væksten har bygget lader.
Omgivet af kærlighed behøver du kun at tage imod.
🙂
Tusindfryd.
Skønhed gæster sommerens have.
På en vidunderlig dag udfolder livet sig med storslåethed.
Blid ynde danser med sommerfugle-lette berøringer.
Sart skønhed klædt i finhedens farver.
Milde toner maner til følsom stilhed.
En tusindfryd af glæder springer fra fornyelsens kilde.
Blidt hviskes hemmeligheder i en let brise
båret fra hjerte til hjerte
af en kærlig sommervind.
Forfriskende favntag,
tryghedens grønne tæppe er svøbt om os.
Fortrolighed;
du rækker mig din hånd.
Som et tegn glimter en gylden tråd med et solstrålevink.
Sommeren udvider dit rum,
åbner op for horisonten.
En kryptisk portal til skjulte gange og mystiske hændelser
på ukendte veje.
Gennem himmel porten fanger øjet livet i bevægelse.
Et vindue er åbnet
for drømmenes blinkende lys
i stilhedens dæmrende dis.
Som i et magisk spejl
står tvillinge træerne vendt mod hinanden
nære og kære.
Smilende sammenflettede i venskabsbånd.
Sommeren bringer frodige glæder i kærlig varme.
Underfundigt fortryller den evig skønne rose os
med sin lokkende charme.
Vi svæver bort i en tusindfryd af sommer-sange.
🙂
Virkelighedens usete liv.
Det usagte lever sit eget liv
vokser mellem linjerne, de talte ord
som usynlige blomster;
duften gør os svimle.
De vilde planter gror skjult i vore hjerter
virker, bevirker i al hemmelighed
som fra en dybets sære kraft;
frastødende og tiltrækkende.
Hvert øjeblik kaster vi os ud fra klippens kant
alting på forhånd tabt, håbløst fortabt
som kistens mørke venten;
springet giver os vinger.
🙂
Sagte skridt.
Lyden af regnens milde sange
drypper toner af fred i mit sinds bæger.
Som om en blid englevinge hånd
venligt stryger mit hjertes kinder
og planter ømhed i bortgemte potters mørke muld.
I kærlighedens forstående ånd
knyttes der spirende stærke bånd.
Minders melodier vækker dybe genklange,
der skaber et rum af forsonlighed.
Der er grøde i genkendelighedens dråbe-dis.
Dog vandrer vi stadig stille
med sagte skridt.
🙂
Duften af forår.
Stærkt påvirket tumler du rundt
sansemættet og svimmel
fuld af intense indtryk.
Du indånder i dybe drag
det stærke stof;
duften af forår.
Lyset bringer glæde til dagen
livslyst vågner på ny
forvandling fødes.
Klart ser du alting blive til
tage synlig form
i skabelsens skønhed.
Dødens natmørke kryber bort
som svindende skygger
skamfulde afsløret.
🙂
Forårsdrama.
Mens skyerne med dramatisk dristighed
sejler af sted på forårshimlen,
vokser det grønne håb tålmodigt op af den mørke muld.
Naturen vågner langsomt, men sikkert og roligt af sin dvale.
Sollyset bryder ofte stærkt gennem gardinet
med sine blanke, skinnende sange.
Medbringer et skær af lykke, der oplyser det grålige sløvsind.
Den friske vind blæser støvet og det triste bort.
De sidste rester af forgangne tiders liv svinder ind
til glemte skygger.
Der bliver plads til ny vitalitet.
Livet rummer sin egen fornyelse med sit største smil.
🙂
Fortryllelse.
En venlig sol har kastet sit trylleskær ned over byens tage.
I dag har du ingen, nej slet ingen grund til klage.
Smil og glæde du ivrigt smager og sanser,
mens lykken omkring dig forførende danser.
I det blanke lys skinner alting med hjertets skatte,
efter nattens lange mørke du heldet knapt kan fatte.
Eventyret venter ikke lige om hjørnet, det er her og nu
blandt byens myldrende liv, gavmildt til dåd vågner du.
🙂
Engles tålmod.
Mens engle tålmodigt ser nattens og dødens skygger svinde,
må verdens lidelse til stadighed med hjerters tårer rinde.
Skjult dybt bag mure og voldgrave slår længslens glød gnister.
Knuste forhåbninger forvandles til mørtel i sjælens borg.
Fra himlens blå sender solens smil et strålende drømme minde;
en ny morgens dæmrende lys vil lade godheden evigt vinde.
🙂
Med indre ro.
Jeg er som en båd på havet.
Jeg sejler roligt på bølgerne.
Jeg ser bølgernes uro,
havets storme omringer mig.
Båden er ikke ét med havet.
Jeg véd, at solen atter vil skinne
fra en skyfri himmel
med rolig glæde.
Jeg ser min båd blive bevæget,
ført fra sted til sted.
Min båd er mit hjem,
hvor jeg hviler
i en lykkelig sindsro.
Mit sind har sin trygge borg
i kærligheden
under alle omskiftelser
kernefast
som en uberørt, ubevæget klippe.
🙂
Med store vingeslag.
Himlen er evigblå,
fuglene flyver højt.
På vidt udbredte vinger.
Eventyrets vandring er kun lige begyndt.
Jeg ser mine fæstningsværker smuldre,
blive til støv i vinden.
På nye ubetrådte stier
hilser vi på gamle bekendte.
Havets storme ser jeg genspejlet
i dit henkastede blik.
Du har endelig trygt fundet din havn
under vingers beskyttelse.
🙂
Fornyelse.
Bag de længst tabte
og visnede facader
dukker et nyt ansigt frem.
Frisk fra kilden
lyser livet
med morgensolens godhed.
Borte er gravens mørke.
Døren står åben
for fornyelsen.
🙂
På lur.
Som et slumretæppe dækker morgendisen jorden.
En vinter er ved at gå i opløsning,
smelte bort.
Under jordens kolde overflade ligger det grønne gemt,
på lur.
Klar til at springe frem fra sit skjul, når der bliver kaldt.
Fuglenes ivrige stemmer vil snart vække selv den mest døsige.
Et dæmrende lys i sarte farver indbyder til fest på himlens blå.
Solen har taget sin forårskjole på til dansen.
🙂
Vintermånens tøvende smil.
Har du set skyernes dans på himlen?
Som gennemsigtig knitrende silke.
Vinden løfter sløret,
trækker de røgfarvede gardiner hastigt forbi
den melankolske månes smil,
der vintervenligt lyser gennem det sølvgråblå stof.
Tager du imod den festlige indbydelse?
Til vinterens dæmpede farvespil
i det vemodige gådefulde udtryk
hvirvlende i bevægelsens forandring.
Snart drysser snefnug hvidt og fygende.
Vævede tråde som kobber, jordbrune
mørke stemmer som fra fjerne tiders hvisken.
Lytter du til kuldens indtrængende sang?
Hører du musikken med de frostklingende toner?
Lyden af vand, der stivner og forvandles til is.
Krystal stjerneblink glitrende i spejlblanke overflader.
Mærker du den glasklare skrøbelighed,
den intense følelse af at tiden står stille,
som om evigheden svæver
i vintermånens tøvende smil?
🙂
Morgenlysets komme.
Snart er mørkets tid mærkbart forbi,
jorden vil vågne frisk af sit vinterhi.
Et vindue åbnes for luften i det fri,
livet strømmer ind med morgenlys at gi'.
Nattens stjernelygter viste vej til Auroras gry,
solens drømme skal atter alting så helt forny.
For kuldens øde vi finder et dejligt ly,
til håbets grønne vækst i venskabsfred at ty.
Hjertet som på fuglevinger svæver frit og flot,
lænker sprænges i brud med alt for snævert småt.
Rejsen gennem skyggedalen bliver en saga blot,
når enden er god, er alt på ny så ganske godt.
🙂
Stille sejlads på vilde vover.
Som et blad, der bæres af strømmen
på vandets spejlblanke overflade,
holdes oppe og føres afsted
gennemstrømmet
af lysets forgreninger.
Som brudstykkers vilde sejlads
på oprørte vande;
en båd, der stille vover livet.
🙂
Forbindelsesveje.
Trådnet opfanger dråber
vandet bringer velsignelse
vækstens håb i en ørken
jord og himmel er forbundet
mild morgen tåre-dug
vejene mellem mennesker
fører videre frem
en vandring mod lysets åbning
gaven lever
livet giver.
🙂
Perlemors-sange.
Himlens isblå smil
over blændende snehvide enge
i perlemors sarte skin
mælkehvide tågers dans på Herrens mark
klar krystal knitrende
som blinkende stjerner
frostens diamant skær
regnbueglade farver spiller
lyset stråler i mørket
glædens vinterhvide vinger udbredte
gennem vandklar solguld
bringes en klang af englesang.
🙂
En parallel tilværelse.
Det var så længe siden nu.
Føltes som var det i et tidligere liv.
En anden tidsalder,
en helt anden eksistens.
Fjernt var mindet,
endnu mere på afstand,
meget mere fremmed
forekom denne tidligere virkelighed.
Det kunne have været en drøm,
men var det ikke.
Det var helt klart
uden tvivl
en periode i hendes liv.
Hun havde glemt
det menneske,
hun var dengang.
I dag i sin nuværende tilværelse
var hun næsten som en helt anden person.
Sådan føltes det i hvert fald.
Alting var forandret,
ufatteligt meget var sket siden.
Dog var der stadig
en genkendelig kerne,
som gjorde hende overbevist
om sin eksistens i en parallel tilværelse.
Der måtte være tale om
to forskellige adskilte liv eller verdner.
Anden forklaring kunne hun ikke finde.
🙂
Helende hvile.
Roens blide vinger
folder de bløde fjer ud
i en velgørende vifte.
Skjuler det knuste hjertes kval,
beskytter det sprukne, slagne sind.
For en stund må jorden ligge brak,
før der igen kan hentes næring
og kultiveres.
I gravens dyb finder du hvile;
et blivende sted.
I din kokon er der tid til tøven;
en helende hvile.
Havets hvisken høres fra konkylien.
Fra de blødende sår vokser vinger.
Du flyver snart,
hvor du før kun kunne kravle.
🙂
Fremtræden.
En kæde af begivenheder havde ført dem
til netop dette sted.
Her blev mødet muligt.
Alting forekom nu kun at danne en utydelig baggrund
for et vidunderligt sjældent højdepunkt.
Indtil nu havde hvert enkelt øjeblik
for sig været kostbart og specielt
som et uundværligt led i en skattet guld-kæde.
Mange sammenhængende led
førte til den lysende hvide perle,
der brød rækken
med sin egenartede fremtræden.
Som en eksploderende kontinuerlig kæde-reaktion.
🙂
Opdagelses-rejsen.
Undren fylder det hjerte som ser.
Øjne mættes.
Livet strømmer gennem åbne hænder.
Et frø er blevet til en plante.
Væksten gror.
Balsam lindrer sommerfugle - smerten.
Sjælen løfter sine vinger,
opdager spejlet.
🙂
I en overstrømmende glæde.
Drømme danser i vinden
bærer på håbets smil.
Mellem læhegn
står korngule marker modne til høst.
Sommerens fylde
flyder mørkegrøn og bærmoden over.
I en overstrømmende glæde
kysser livet din kind.
🙂
Sort stilhed.
Natten breder sin mørke, tætte vinge ud.
Der er ro til i morgen.
Stille lukker du dine øjne,
forsvinder i det sorte dyb.
Hvile finder du
under træets beskyttende krone.
Søvnen bringer fred.
🙂
Sommer krydderier.
Vi forsøger at få lidt smag på tilværelsen
går rundt i ring
gemmer os
i sommerens grønne frodighed.
Tavse tanker ligner spor
antyder en mulig sti.
Alting
bliver borte
i det store intet.
Det er kun alt for let
at tage fejl.
Her under himmeltaget
fortryder vi nu;
alt det som vi har slæbt med
af fordømmelse.
Fra grøftekantens vilde vækster
smiler de røde valmuer varmt og mættet
af et sort dybt indre blik.
Blidt og blødt, stille
som silke strømme
fyldes hjertet med minder.
En næsten forbryderisk glæde
trodser den begyndende regn.
Milde dråber falder stadig støt
mere heftigt, endnu stærkere,
mens duften af jasmin
blander sig med gårsdagens drømme.
Levende sommerdage danner kæde.
Vi ser roserne tabe blade,
der drysser mod jorden.
Festligt farverigt.
Øjeblikkets skrøbelighed
bliver så meget mere
end tydeligt.
Vi drukner i omfavnelsen.
🙂
Sommerdagens florklædte dans.
En venlig og mild sommerdag kommer dig i møde
smukt svævende som svalerne i elegante sving
på et bevægende himmelblåt opløftet loft
muntert markeret af drivende blå-grå, hvide skyer.
I en blid strøm modtager du farvernes vekselvirkning
henslængt i de bløde omfangsrige grønne strækninger.
Bonderosen synger til dig klædt i modig pink, cerise
og fuchsia som fra et dybgrønt hav med vinrøde toner.
En råhvid hyldeblomst udstråler værdig og tænksom ro
på en baggrunds-væg af blodbøgens mørke blade.
Sommer-buketten bindes fint med skønne vækster,
sælsomme nuancer træder frem i florlet dans.
Omkring dig natur-udfoldelse gror, livet vokser,
dit hjerterum udvides i takt med sommersolens lune.
Du danser med i sommerens hvirvlende mangfoldighed
enkel fryd og helstøbt fred er din lykke.
🙂
Nattedrømmens hvisken.
I ly af mørket
skjult for verdens øjne
hvisker kærlighedens stemme
om det lys,
der en dag vil forvandle dit liv.
🙂
Fordybelse i sommer-skønhed.
Med sommerens duft
af syrenblomster,
der bringer tusindfold glæde,
og nyslået græs,
regngrøde i luften,
fuglenes ivrige aktivitet i læhegnet,
kastanjetræets lys,
hvile under de beskyttende vinger,
synger skønhed sine sange
om grøn udfoldelse
præget og prydet af elegant hvid,
en enkel ro
snart iblandet en fest af farver,
solfylde,
mangfoldighed lever storslået.
En indtrængende oplevelse,
der forplanter sig
i en rodfæstet vibration.
🙂
Hittebarnet.
Flagrende i vinden
kom mindet pludseligt.
Med et stormkast.
Hun greb det i sin ene hånd
ud af den blå luft.
Heldigvis forstod hun dets sprog.
Mindet havde sin historie at fortælle.
Hun valgte at lytte.
Til den indtrængende og vedholdende stemme.
Trods hidtil glemt
og dog velkendt livs-parti
tog hun den løsrevne hjertebid til sig.
Som et barn man trygger sine arme om.
Et forældreløst barn,
der ikke hørte hjemme nogen steder.
Nu havde hun fundet det,
og der var noget ved dets ansigt,
som mindede hende
om en side af sit eget væsen,
en del af sig selv som
hun længe ikke havde mærket.
Der var bid i den vind.
🙂
En elefantvandring senere.
Svigtede løfter i en forventningens tid.
Bristede illusioner.
Der har tegnet sig et præget mønster på min væg;
et tapet af smertens slag
sammenvævet
med tårers stærke tråd.
En sørgmodig elefantvandring
har bragt mig her til
de brudte illusioners tilflugtssted.
Her støder vi alle fortabte på grund,
lider tillidens skibbrud,
blikket stirrende forlist
i et afgrundsdyb af tab.
Kun ét er sikkert:
sandhedens hårde klippe giver ikke efter.
Med indsigts udsyn
forandres alt
virkeligt.
🙂
Yndefulde bevægelser.
Sarte farver i himmelbevægelse,
gyldne strejf af solløfter lyser stærkt.
Som af hænders hvidguld
strømmer tårer fra en klar og rindende kilde.
Som en venlig vind, kølig frisk,
opløftende, iblandet milde og lune toner
der minder om søde sommer-smil,
blæser brune blade bort,
de sidste døde rester af visnet liv
forsvinder,
forvandles til næringsrig jord.
De spæde spirer får fornyet grokraft.
Af jordens nøgne dyb
fødes en livfuld skikkelse.
Væksten bliver dens klædning;
lette og lyse gevandter.
Snart mere fyldige og frodige,
en farvepragt kommer til syne.
Væk er det mørke og triste,
spontane og sprælske dansetrin
i friske spring, let på tå
til forårets yndefulde melodi.
🙂
En kalejdoskop kikkert.
Undrende ser du i spejlet;
dine øjne er lukkede.
Men for dit indre blik
danser lyset, og et billede dannes.
Du sidder på en karrusel;
kører rundt med en kalejdoskop kikkert.
Svimlende forandres virkeligheden,
farver eksploderer, og verden smelter sammen.
Forvirret føres du frem;
gennem fantastiske formationer.
Virtuelle vinkler i sammensatte situationer,
flimrende fraktale formationer frigives.
Du stirrer spændt til bristepunktet;
opfatter meget, alligevel alt for lidt.
Inderst skelner du ægte fra falsk:
uberørte spejlbilleder fra bevæget liv.
🙂
Bevægende fremtids-sange.
Du mærker horisonten kalde,
ser smilet fra den nye dag.
Med ét må fortiden falde,
dit hjem har nu et himmeltag.
Du ser dig ikke længe tilbage,
fremad fører vejen skridt for skridt.
Livet har endnu mange dage,
du bliver nattens skygger kvit.
🙂
Svævende morgensange.
Nattens drømme svæver stille i mørkets tavshed.
Hvilens ro hvisker om morgendagens lys, der vil tale smukt.
Om solens sange, der alting vækker til en dans.
Friske forårsfløjt kommer dig i møde.
🙂
Livet strømmer.
I en solgul strøm af håbefuld glæde
danser det lysegrønne og spæde.
Livet smiler i dråbers venlige væde,
grødens gry atter som nyfødt kvæde.
🙂
Vår-veer.
Spæde begyndelser fødes,
i det endnu usete gror et stille håb,
tilblivelsens drømme udfoldes,
det spirer i krogene,
det pipler i sprækkerne;
der hviskes om nye tider.
Livskraften gennembryder det døde lag,
smerteligt føles den nye dags komme.
Lykkens smil lyser.
🙂
I et skabelsens nu.
Båret af ukendte drømme
fødes håbet på ny.
En dæmning giver efter for presset.
Vandet strømmer atter frit.
En ørken af længsel oversvømmes.
Drivtømmer flyder med brusende fart.
For ikke længe siden
åndede, voksede, levede
disse træer,
deres rødder var solidt forankret
i jordens nærende dyb.
Nu er de fældet, beskåret,
det smukke træ skåret op i dele;
der skal bygges nye huse,
nye hjem.
Det er længe siden
nu.
🙂
Fugle-perspektiv.
Se ørnens svævende trang
med det store udbredte vingefang;
en eleveret livets sang.
🙂
Frø-perspektiv.
Med små langsomme drøje skridt
indimellem et højere hop for at holde trit
nær kvalt i ukrudt og meget andet skidt.
En stakkel som aldrig skuer vidt.
🙂
Midt imellem menneske-perspektiv.
Ville til tider ønske man havde vinger,
på ben at vandre er noget af en slinger;
fødder på jord, øjne himmelvendt livet bringer
menneskekår til døden os tvinger.
🙂
De lukkede rum.
Fra stilhedens indre rum
opslugt af lukkethedens mørke
udfoldes lag på lag af dybde.
De lukkede, tilgitrede rum
har trods indædt fastlåsthed
både portåbninger og adgangs-nøgler.
Uglen vogter den skjulte indgang,
mellem mursprækkerne siver luften,
der bærer på en hemmelighed.
🙂
Spændte strenge.
Ivrigt smelter hjertet.
Opløses i spændte strenges musik.
Når dansen bliver tæt.
Trædes varsomme trin.
Livets flod flyder.
Som vandfaldets brusende sange.
Når strømmen vælder vildt.
Drukner en hvisken dybt.
🙂
Brøndens vand.
Der er altid en ny morgen på vej.
Brøndens klare vand.
Din tørst slukkes med en solopgang.
Livets drømmerejse.
Tindrende stjerner over en ørken.
Brønden er dyb.
Du må aldrig falde i,
mørket vil opsluge dig.
Men selv natten er lys,
månen påvirker tidevandet.
Alting tiltrækkes af noget,
frastødes af noget.
Brøndens vand smager af mere.
Kildevand er som et væld af lys.
🙂
Livs lys.
Det levende lys;
en brændende flamme.
Øjeblikke ladet med rigdomme;
hjertets skjulte skatte.
Glædens varme glød;
intense momenter bliver til
insisterende magiske minder.
Kærlighedens modige styrke;
venlighed oplyser mørket.
🙂
Livgivende.
Lysets flamme i sitrende bevægelse.
En indre glød virker oplivende.
Hjertets varme breder sig.
Som godgørende ringe i vandet.
Oplyser tilværelsen.
Brændende dybfølte solstråler.
En strøm af livgivende intensitet.
Kærlighedskilden slår gnister.
Som et sprudlende springvand.
Smilende som solskin.
🙂
Hen over vilde væksters håbefulde længsel.
Som en fri fugl vil jeg svæve
ubesværet, let og lykkelig
på drømmenes udbredte vinger
hen over blomsterengenes vilde vækster.
En kærlig fantasi har malet sceneriet;
et vidunderligt landskab synger sine sange.
Her vokser håbet med dybe længslers fart og styrke.
Opløftet til glædens fugleperspektiv
vil jeg sorgløst suse svingende gennem himlens sfærer.
Stige op ad mod lysets milde godhed,
dykke ned i lykkehavernes eventyrlige skønhed.
På drømmenes udbredte vinger.
🙂
Frost blege drømme.
I vinternattens hvide stilhed
lyser de tavse drømme
som blinkende sølv.
Som klingende krystal.
En forfrossen skrøbelighed.
Smukt formede skulpturer af is.
Når de ikke at knække
inden morgendagens gennemskuende lys,
svinder de og smelter
i virkelighedens afslørende sol.
🙂
SaveSaveSaveSaveSaveSave
|
|
 |
|
|
|