JULESANGE.

Sang-tekster.

🙂 Kære læser.
Her vil jeg præsentere mine jule sange.
God fornøjelse.
Hvis du har lyst, finder du flere af mine tekster på:
www.Fyldepennen.dk
Tak for interessen.
Anni Birgit Sørensen.🤩

JULESANGE.

JULENS SANGE:

Vidundertid.

Glæden synger jubelhøjt i kor
rundt om juletræet i en snor.
Hjerter stråler, danner livligt kæde,
glans og pynt, om herlighed vi kvæde.

Hjertens gerne vi bygger bro
med en levende gylden tro.
Hør den underfulde klokkeklang,
skøn er englenes evige sang.

Den gode fest er julekagesprød,
himmelsk herlighed i hjertets glød.
Milde gaver knytter venskabsbånd
fra nådens underfulde hånd.

Fyldte kræmmerhuse en overflod,
ingen mangel med kærlighedens mod.
Tør vi give: åben, fri som børn,
bære med en lys-krans af kristtjørn.

På himlens trappe vinger bruser,
milde harper spiller, vellyd suser.
Basunen kalder til en tromme-dans,
nu er det tid til lykke med vid og sans.

Skinnende guld, glas der glimter:
et genskin af varig værd vi skimter.
Træet står som håbet stedse-grønt,
det glade budskab er forkyndt.

Regnbuens farver spejler sig
i blinkende krystalklar leg.
Som himmelstrøet bestandigt skær
Gud er os lig og har os kær.

Stjernens lys i blanke barneøjne,
sandhedsværd helt uden løgne.
Engang foran døren nøgne vi står,
nøglen har vi fået, hjem vi når.


😀 🙂 😀


December er lange guirlander af traditioner.

I december vi gamle skikke følger,
dårlige minder vi glemsomt dølger.
Der er tid til hvile, ro og hygge,
når natten kaster sin lange skygge.

Det er mørkt og koldt
i december.
Sneen daler ren og hvid,
kærligheden ...
den er blid.

Stjernen lyser klart på sin evig-himmel,
venlig tid tages midt i den travle vrimmel.
Vi tænder levende lys i vor stue,
fred til alle med Helligåndens due.

Trods mørkets kulde,
verdens mangel og svig.
Vi lider ingen nød,
har det man kalder ...
en indre glød.

Med duften af kanel, gran og hjemmebag,
julemandens besøg på hvert et tag.
Vi åbner til det varme hjerterum,
det uforventede gode, der gør dig stum.

Det er mørkt og koldt
i december.
Sneen daler ren og hvid,
kærligheden ...
den er blid.

Gyldent trylleri, festøv er gavmildt drysset,
forvandlet du er som af frøen kysset.
Over decembers glade eventyrdage,
magi som denne, aldrig har man før set mage.

Trods mørkets kulde,
verdens mangel og svig.
Vi lider ingen nød,
har det man kalder ...
en indre glød.

Engle svæver i det skjulte med deres bud,
vi siger glade tak for gaven fra Gud.
December er ganske julenisserød,
kærlighedens søde farve gør dig blød.

Det er mørkt og koldt
i december.
Sneen daler ren og hvid,
kærligheden ...
den er blid.

Kulde fordrives, varmen breder sig
i festligt fællesskab, samvær og børneleg.
Det er gavmild gavetid, giv mig din hånd,
til barmhjertig forsoning vi knytter bånd.

Trods mørkets kulde,
verdens mangel og svig.
Vi lider ingen nød,
har det man kalder ...
en indre glød.

I december er frelsen åbenlys,
skønt skjult i mørket virker nåden som et gys.
Med herlig himmelglans og harpeklang
danser vi i december til englenes sang.

Det er mørkt og koldt
i december.
Sneen daler ren og hvid,
kærligheden ...
den er blid.


🙂 🤩 🙂


Juletid; den er både rød og hvid.

Det er den søde juletid,
stjerner tindrer, klokker ringer,
og sneen danser snemandsvild.
Julen; den er både rød og hvid.
Engle budet til os bringer.

Levende lys i kædedans
som stjerner lyser natten bort,
i sang vi mødes med humør.
Festen taler til hver en sans.
Vinterdødens frost bliver kort.

Forunderlig er julens fred,
grønt er træet, giver os læ,
her er plads til gæsten - næsten.
Her finder vi et helligt sted.
Julemanden er intet fæ.

Tid til hvile vi nu tage,
trodse døden livet byder,
evigheden den må vente.
Til jul Paradis vi smage.
Ingen savn det kærligt lyder.

Døren står åben - gaven sendt,
som på magisk vis lænker brudt,
evigt fri af mørkets magter.
Skæbnen lykkeligt for os vendt.
Vor trældom er for altid slut.

Kærlighed her hos os på jord
gavmild godhed livets kilde,
nu forvandles hjerter kolde.
Glæden serveret på vort bord.
Vi skal bare varmen ville.

Velsignet fryd i barnesind,
som på gyldne englevinger,
nyt er livet, ny er glæden.
Julemandens kys på vor kind.
Himmelske toner nu klinger.

Besejret er mørket med lys,
Gud er med os alle dage,
rosens blod har os forsonet.
Båret sjælens sorg, hjertets gys.
Barmhjertighed hørt vor klage.

Sammen finder vi som venner,
glemt er striden, vi rækker ud.
Et menneskeligt fællesskab
rigtig kærligheden kender.
I hjertet ære være Gud.

😀 🙂 😀


Julestemning.

På himlen ser vi et lysende stjerneskud,
lovsang bryder ud, et særligt skud i tågen,
hjertet åbner døren, man hører et julebud,
munden mættes, børn åbner kalenderlågen.

Decemberhygge, varme og røde julelys,
engle bringer velsignet gode gaver,
forventningsglæde og håbefulde kys,
venlige julemænd med runde maver.

Grønne juletræer og flettede hjerter,
sange om det evig-grønne håb,
mørket brydes af levende kerter,
himmeltoner bærer løftet fra vor dåb.

Gammeldags hjemmebag og klokkeklang,
granduft, overflod og kreative hænder,
sprælske nissehuer i en drillesang,
alle og enhver har meget søde tænder.

Eventyrligt barnesind og strålende glæde,
gavmilde gaver under træet lagt,
symbolsk vi dansende danner kæde,
fred og næstekærlighed har fået magt.

Magi, mirakler, den gode fe os gæster,
lykkelige ønsker og hjerterøde gavebånd,
livets sejr over døden fejres, og vi fester,
velsignet godgørenhed fra oven i vor hånd.

Lattermild travlhed, underfulde julestjerne,
honning-sødt og sprødt i fyldte kræmmerhuse,
ingen må mangle, rensdyr høres i det fjerne,
hjælpsom omsorg, gerne vi tager ud at suse.

Nærhed, samvær, fællesskab og hygge,
guirlander, stjernedrys og guldstøv en fryd,
småkager, konfekt og frugt vi gerne vil tygge,
kirkesang, korsang og harpespil en himmelsk lyd.

Forsoningsfest, tilgivelse; en kærlighedens skik,
risengrød en nisse-spise, at dele en honningkage,
overraskelser, søde hemmeligheder, kanel og mystik,
vidunder-fryd, findes der mon nogen overflod til mage?

Når Davids-stjernen i mørket lyser, vi alle ledes,
på rette vej fulgt af hyrdeklokker, Gud er med os,
HelligTreKonger med ydmyge gaveofre, bønner bedes,
trompetfanfare: det gode byder allevegne det onde trods.

🙂 😀 🙂



Jul som altid i dans om træet.

Som tindrende stjerner i natten
funkler glædens lys.
    Eventyrets gys.
Livets grene rækker mod himlen
med stedsegrønne håb.

GLIMMER GLANS OG GULD.

Hænder flettes hjerteligt sammen
øjets strålende glans.
    Fyldt er hver en sans.
Øjeblikket får farve som jul
gyldne drømmes magi.

GLIMMER GLANS OG GULD.

Som altid symboler på træet
guirlander er fest.
    Velkommen vor gæst.
Traditionen danser i kæde
forbundet i tid.

GLIMMER GLANS OG GULD.

Forventningens fryd gaver findes
knytter evige bånd.
    Varmen fra din hånd.
Ønsker hyggens rum som sidste år
barnets tro er god.

GLIMMER GLANS OG GULD.

Herlig højtid minder er fælles
engleklokkens klang.
    Modig himmelsang.
Indre forvandling forundringsnyt
skabende sløjfer.

GLIMMER GLANS OG GULD.

😀 🙂 😀



HJERTETS FYLDE.

Træet det er stedsegrønt,
evigt stråler håbet.
Livet bliver atter skønt.

Så underfuld en jul.
Gaver gemt, ingen glemt.
Kærligheden lyser fra sit skjul.

I ly som barnet det spæde,
hyrdens varme værner.
Vi danner krans og kæde.

Så underfuld en jul.
Gaver gemt, ingen glemt.
Kærligheden lyser fra sit skjul.

Glædens gode englevinger,
gyldne klokker kalder.
Sangens bud gaver bringer.

Så underfuld en jul.
Gaver gemt, ingen glemt.
Kærligheden lyser fra sit skjul.

Hjertets fylde sandhedsværd,
julefreden danser.
Stjernen har vi gerne kær.

Så underfuld en jul.
Gaver gemt, ingen glemt.
Kærligheden lyser fra sit skjul.


Julesang skrevet december 2018.
Copyright ANNI BIRGIT SØRENSEN.


Ninna Stegeager 13.04.2021 16:18

Hej, faldt lige over din side. Flotte digte og julesange.
Hvilke melodier synges de på?

| Svar

Nyeste kommentarer

31.10 | 18:14

Dejligt at læse. Tusinde tak
MVH Christian

28.09 | 07:31

pik

13.04 | 16:18

Hej, faldt lige over din side. Flotte digte og julesange.
Hvilke melodier synges de på?

20.03 | 23:42

Kære Kirsten.
Mange tak for din venlige kommentar.