🙂
Du: vidunderlige milde forår.
Du: vidunderlige milde forår;
med varme og godhed du kærtegner
kærligt blidt mit sind.
Sorger og bekymringer blæses bort
af en venlig vind.
Du: vidunderlige milde forår;
nu vækker du en slumrende livskraft
op af sin dvale.
Himlens klare blå alt vores sortsyn
i jorden mane.
Du: vidunderlige milde forår;
sjælens åndedrag og hjertets fylde
åbner nu vor mund.
Solens stråler luner og opløfter
i en dejlig stund.
Du: vidunderlige milde forår;
synge med fuglenes glade kvidren.
Mærk lysets styrke:
den spæde væksts begyndelse nu gror,
bli'r tid at dyrke.
Du: vidunderlige milde forår;
hos os med lethed grønt håb det spirer.
Kærligheds længsler,
troens friskhed - nu modet bryder frem:
forsvundne trængsler.
🙂
Spirende kærlighedstagfat.
Suge varme fra solen i dine øjne,
drikke kærlighed af din rosenbløde mund.
En smittende lykke; magi af hjertens grund,
vidunderlige drys; læber uden løgne.
Spæde spirende vår, du klare kåde dag,
milde lune luft; naturen vågner nu
med glædesbud på ny. Så sarte vækstskud: du
gennem muldjords modstand bryder og hårde lag.
Velgørende himmel: solblå, fri og åben,
skønne solskinsvejr - du gør mig forårsør.
Sprudlende, spontane og livsglade humør,
vitalitet -stærkere end noget våben.
Vintervinden kæmper sit forud tabte slag,
kølig frisk med mildhed; sommertid er på vej.
Et fløjtende leben; tagfat er fugleleg,
tulipaner vokser fredsomt i ro og mag.
Vintergækkens tak; vinker vinteren farvel,
solgule påskeliljer hilser os nådigt.
Et lifligt farveflor, ganske overdådigt:
himmelblåt jordbundsdække; blomstrer meget vel.
Blade i knop åbner sig mod lyset og livet;
længselsvildt og stærkt, spæde skud, knopper brister
fyldt af grønne håb og mod, der endnu lister.
Dog snart det tager fart; gaven den er givet.
Dejlige mirakel: frihed på hjertets grund;
hos dig beskyttet og tryg mod verdens løgne.
Suge varmen fra solen i dine øjne,
drikke kærlighed af din rosenbløde mund.
🙂
Sommerklange.
Svalerne svæver højt og flot.
En lun og dejlig sommerkvæld
står tiden stille,
vi lever her og nu.
Glæden bryder frem i et væld.
Solen har varmet luften op.
Alting er så ligetil og nært,
musikken spiller,
skønt livet atter er.
Smilet kaldes frem, så helt kært.
Svøbt i kærlighedens kåbe
tygger vi drøv, mens gøgen kukker,
jordbær som dessert
søde skønne syner
rislende springvand, der klukker.
Rører vi ved livets kilde
med bevægede åbne hjerter
balsam for sjælen
rosernes milde duft
venskabs varme trygge kerter.
🙂
Sommerfredens lykke.
Sommerens grønne glæde
om den vi gerne kvæde.
En tusindfryd for øjet,
solen smiler helt fornøjet.
Kvidrende fugles latter;
særlig højt vi den skatter.
Frydefulde frodighed,
duftende mangfoldighed
i naturens stille ro,
her kan kærligheden gro.
Livet danser kind mod kind
i den lune sommervind.
Luftens himmelblå lethed;
hvile for sjælens træthed.
Sommerfugle svævende,
rosens lys fredskrævende.
Skønhed stemmer sindet mildt,
skabelsens kald lyder blidt.
🙂
Livets lange dage og lyse nætter.
Du herlige morgengry;
livet begynder på ny,
fugle synger dagen ind,
lyset fylder vore sind.
Mørket svinder, glider bort;
søvn og hvile varer kort.
Nu har natten ingen magt,
tydelig er solens agt.
Langsomt dæmrer det, troligt
stråler solen for evigt.
Døden er kun en skygge;
på håbet du kan bygge.
Dagklar vågen kærlighed
med hjertets barmhjertighed;
åbne for sol og varme,
tak morgenrødens charme.
🙂
En gylden morgen.
En gylden morgen har bredt sine
velsignede vinger ud
over havets dybder
over jordens vidder.
En ny begyndelse vil favne os.
I solens stråle skær fødes vi på ny
med luftens friske åndedrag
som i ild forandres vi
som i ild forvandles vi.
Unge i fornyende flammer.
Dagen venter håbefuld foran os
byder frejdigt op til dans
i nuet vil den leve
i lyset vil den stråle.
Fri af skyggelandets mørke.
Forbi er nattens drømmesyner
med opstandelsens styrke
vågner vi til klarhed
vågner vi lyslevende.
Til livs-vågen af skabelsens kraft.
🙂