🤩
Himmelsk
føde mætter sjæl og sans.
Yndefuld og sorgløs
drømmer
juni
sine søde drømme.
Med rosenblades drys
gemmer kærligheden
sig i lysets strømme.
I dansende skønhed
smiler juni
med smeltende varme.
Med sejrende solskin
vokser naturens vilde
blomstrende charme.
Under åben himmel
lever juni
evigblåt og særlig godt.
Med grøn håbefuldhed
i forunderlig storhed,
når det bliver for småt.
Eventyrlig fri og smuk
udfolder juni sig
med lysets styrkes mod.
Som fra et velsignet land
med mælk og honning,
manna drysset for din fod.
🙂
Far får respekt.
Det er Fars Dag i dag.
Nu er det far, der skal huskes.
Børn overalt i alle aldre
siger TAK
til det faste holdepunkt
i tilværelsen.
Til beskytteren og læremesteren.
Når gode råd er dyre,
som man siger,
så giver far den gratis rådgivning,
vejleder gerne på livets vej.
Med erfaren indsigt og viden
beskytter
han barnet
mod fare og fortræd,
mod smertelige vildfarelser.
Far er den sikre base
i en omskiftelig verden,
den,
der giver tryghed
og nødvendig lærdom.
I dag gives han hyldest,
tak og respekt
med glade gaver.
(Digtet er skrevet i anledning af Fars Dag.)
🙂
Grundloven; et fredens fundament.
"Lidt grundlovssikret kærlighed";
et minimum af hensyn og respekt,
basale behov er sikret os i Loven:
"Vær mod andre, som du gerne vil have,
at de skal være mod dig."
Din nabo har samme ret til livet
og til at udfolde sig
som
du selv.
Og kun i anerkendelsen af dette
vinder du din egen ret.
Fundamentet
for lands lov og ret;
det basale;
"Elsk din næste som dig selv",
og din fjende med!
Lige rettigheder for alle.
Det, som man kan bygge på,
og det, som holder i længden;
giver grundlæggende fred.
Og BARMHJERTIGHED er Lovens adelsmærke.
(Digtet er skrevet i anledning af Grundlovsdag.)
🙂
Grundlovens festdag.
I dag fejrer vi
fundamentet
for vor lands lov og ret.
Idag står vi på sikker grund.
Idag
fejrer vi trygheden
i et nogenlunde retfærdigt samfund.
Grundloven sikrer os
basale
menneskerettigheder.
Grundloven udtrykker
vor ligeværdighed;
de samme regler gælder for alle,
ingen kan tiltage sig magt
over et andet menneskes liv,
over et andet svagere menneske,
for uanset position og funktion
eller bestilling i samfundet,
så agtes ingen ringere end den anden.
Vi er en
del af en helhed,
som kun kan fungere harmonisk,
hvis hver del respekteres netop som
den uundværlige del den er.
Grundloven sikrer et samfund,
der fungerer fredeligt og harmonisk.
Grundloven beskytter mod kaos og anarki.
Grundloven sikrer;
at det ikke glemmes
i al øvrig
lovgivning og regelsætning:
at enhver borger har ret
til et menneskeværdigt
liv
og anstændige levevilkår.
Grundloven bygger
på næstekærlighed
og sund fornuft.
Livsnødvendige principper,
hvis vi vil undgå kaos og ødelæggelse.
Så idag har vi danskere god grund
til at sige tak for vor grundlov.
På
sikker grund.
(Digtet er skrevet i anledning af Grundlovs Dag.)
🙂
I lyset lever dagen.
Dagen er nu
så lang,
som den
kan blive.
Lysets kraft
har nået sit
højdepunkt.
Mørket er
en saga blot.
Husker vi;
skyggerne hviske,
gemt bort
i skammekrogen..
Alt er så klart,
så tydeligt.
Intet kan skjules.
Vi går
med åbne øjne
gennem livet,
modigt møder vi,
det der kommer.
Dagen er lang,
natten svær
at få øje på.
Vi er vågne
døgnet rundt,
søvnen har glemt os.
Aktivitet og energi
er tidens tegn.
Ingen tid at spilde,
intet må gå tabt,
ingen chancer mistes.
Mørket venter forude.
Tålmodigt.
I lyset lever dagen.
(Skrevet
i anledning af årets længste dag 21. juni.)
🤩
Prøvetid og sommerferie.
Midsommer;
for mange den
travleste tid.
Et held,
at dagene er særlig
lange og lyse
med mod og energi.
Mange timer
til alt det,
der skal nås.
Ting, som kan gøres ude,
når vejret
er med.
Ting man ikke
fik gjort
i
løbet af vinteren.
Ting, der kunne være
sjove at prøve,
nu muligheden er der.
Opleve naturen
fra den venlige side.
Spise ude
om aftenen,
gå tur i regnen,
smile til en solsort
i
sin have.
Tage til vandet,
spise is,
lytte til hyggelig musik,
nyde udendørs underholdning,
drikke en kølig øl
i varmen,
mærke sol og vind.
Køre ture i landskabet,
når man har fri.
For mange
er juni en prøvelsens tid.
Sommer
er eksamenstid,
den grønne skov må vente.
Det er højsæson
for spændte nerver
ved grønne
borde.
Der studeres flittigt,
snart er det sidste
skoledag.
Tid til fest og ferie,
når målet
er nået.
🙂
Kærlighedens ild brænder stærkt og længe.
I ly for blæst og regn
samles vi om bålet.
Giver hinanden venskabstegn,
i fællesskab når vi målet.
I ly for frygt og mørke
synger glæden højt.
Et værn mod kulde og tørke,
kæmpe
fast, det er drøjt.
I ly for onde magter
renser vi snavset ud.
Så ses det, at vi godhed agter
med lysets styrke fra vor Gud.
I ly for skræmmende skygger
sendes dæmoner bort.
En tryghedsborg vi bygger,
processen gøres kort.
I ly for had og mistro
brænder vi grimhed op.
Mistanker visner, lader freden
gro,
heksen flyver mod Bloksbjergs top.
I ly for nattens spøgelser
fejrer vi midsommerfest.
Med solens mod gennem årets bevægelser
gives plads til hver en håbets gæst.
I ly for ødelæggende sindsforvirring
sætter vi gode kræfter fri.
Opgøret giver helende samling,
efter hamskifte og vendepunkt står enhed bi.
(Skrevet i anledning af Sct. Hans.)
🙂
Mod mørke og atter lysere tider.
Dansende skygger
sindets ukrudt
forvirrede dæmoner
fortidens visnede liv
de slidte vaner
det grimme nag
den vansirede mistro
de grimme mistanker
det ødelæggende had
egoismens uvenskab
den håbløse misundelse
skadefrydens skingrende latter
ufredens
ondskab
krigens hævn
nattens spøgelser
heksens hyl.
Brændende bål.
Flammernes
styrke
af asken opstår
en ny morgendag.
I lys og varme.
Gennem mørket
gennem skærsilden
for atter
at møde lyset
for atter
at give kærligheden plads.
(Skrevet Sct. Hans aften
2008.)
🙂
Brændende bål i natten.
Med glæde
holder vi det onde borte.
Med kærlighed
driver vi hadet ud.
Med tro
bygger vi venskab op.
Med håb
bryder vi dødens magt i livet.
Brændende bål i natten.
Flammernes varme
beskytter mod kulden.
Lysets styrke
danner værn i mørket.
Det skræmmende
holdes på afstand.
Uhyggen sendes bort.
Brændende bål
er en festlig nødvendighed,
en hyggelig beskyttelse.
Ved de brændende bål
slutter vi fællesskabets ring,
danner en samlet flok.
(Sct. Hans aften er bålenes aften.)
😀